Inspektion af automatiske varslingsanlæg – AVA

For anlægsejere gennemfører vi den af myndighederne eventuelt krævede årlige inspektion og godkendelse af varslingsanlæg.
For anlægsinstallatører udfører vi desuden førsteinspektioner af nyetablerede varslingsanlæg.
RMG-Inspektion har den nødvendige DANAK-akkreditering for at kunne inspicere og godkende et AVA-anlæg. Vores akkreditering sikrer din virksomhed en uvildig inspektion i overensstemmelse med gældende retningslinjer.

Få et tilbud, der er skræddersyet til dine behov

AVA-anlæg hjælper folk i sikkerhed

Et AVA-anlæg har til formål at varsle personerne i en bygning eller et område om, at de skal flygte til et sikkert sted i bygningen eller til terræn i det fri i tilfælde af brand.

I forbindelse med inspektionen kontrollerer vi varslingsanlæggets funktioner, samt at anlægget serviceres og vedligeholdes som beskrevet i retningslinjen. Vi registrerer endvidere ændringer i produktionsmetoder, -forhold, bygningsindretning, -brug osv. Det kan give anledning til ændrede anlægskrav.

Et effektivt hjælpeværktøj

Efter inspektionen udarbejder vi en rapport, hvor vi redegør for inspektionsresultatet og de eventuelle påtaler, der kan være forbundet med godkendelsen.

Rapporten fungerer ofte som et effektivt hjælpeværktøj i det daglige sikkerhedsarbejde for din virksomheds ledelse og medarbejdere.

Vi gør os umage for at udarbejde rapporten i en form og et sprog, der gør det nemt for alle implicerede parter at overskue rapportens indhold.

Yderligere information